GNL-Service

Jobs hos GNL-Service

Erfaren Vindmølletekniker

Har du lyst til et job med alsidige opgaver inden for arbejdet med vindmøller? Trives du i en virksomhed i vækst, hvor alle har medansvar?
Så er du måske vores nye kollega.

Beskrivelse

GNL-Service A/S er en virksomhed i vækst, og vi søger derfor en vindmølletekniker med erfaring inden for service og reparation af vindmøller.

Arbejdsopgaver

  • Service og fejlretning på vindmøller fra 100 kW – 4MW
  • Skift af hovedkomponenter
  • Nedtagning af møller
  • Retrofit af styringer

Serviceopgaverne ligger primært i Midt- og Vestjylland, mens de resterende opgaver ligger i hele landet, såvel som i udlandet. Rejsearbejde vil derfor kunne forekomme.

Kvalifikationer

  • Erfaring inden for service og reparation af vindmøller
  • Gerne uddannelse som elektriker/installatør, maskinmester eller mekaniker
  • Kørekort B

Personlige kompetencer

Du er motiveret og ansvarsbevidst. Du arbejder løsningsorienteret og med et godt humør. Du arbejder godt både selvstændigt og sammen med andre. Du er kvalitetsbevidst og serviceminded.

Vi tilbyder

En arbejdsplads, hvor du har mulighed for at udvikle dig, såvel fagligt som personligt, og hvor der er direkte kontakt til ledelsen. Vi tror på, at vi opnår det bedste resultat, ved at have motiverede medarbejdere, der bidrager til at bygge virksomheden op. Vi lytter til dine ønsker og forsøger efter bedste evne at imødekomme ønsker og behov.

Ansættelse

Hurtigst muligt.

Yderligere information

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Gert Nygaard Laursen på tlf. 23 26 99 90.

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes skriftligt på mail til hal@gnlservice.dk. Der kaldes løbende til samtale.

Om GNL Service A/S

GNL-Service A/S blev startet i 2013, og vi beskæftiger nu 15 mand. I GNL-Service ønsker vi at drive en ærlig, kvalitets- og miljøbevidst forretning, med sund fornuft som et bærende element.

Vi er en virksomhed i vækst, og vi er med i mange nye og spændende projekter, som vi forventer os meget af i fremtiden.